Kære Høg Nu er det Lørdag aften og jeg drikker lidt vin og laver skolearbejde og tænker at det er på tide, at give dig en lille update på projektet. I går, fredag, skulle vi jo præsentere det endelige koncept og MAN jeg siger dig! Vi prøvede at tænke, men kunne til sidst ikke fortrænge vores research længere.... Vi har hørt så mange gange, at vi IKKE skal prakke blinde endnu et hjælpemiddel på. Det er jo ikke uafhængighed at blive afhængig af endnu et middelmådigt hjælpemiddel. Ville det ikke være langt mere interessant at lave noget mere abstrakt som påvirker folk til at tænke alternativt i forhold til vore sanser? Så i 15 timer sad vi og klokken 12 om natten da alarmen gik havde vi en præsentation klar af et koncept som var 180 grader fra udgangspunktet, men som vi tilgengæld følte var tro mod både vores research og mod opgavebeskrivelsen ("lav en robot som spreder glæde og forundring for omverden") . Heldigvis blev den mere end købt til præsentationen. De andre 2 blindegrupper arbejder henholdsvist med en vibrerende blindestok og med noget taktilt kortlægning over supermarkeder og byer hvor man så går rundt hele tiden med et "blindeskriftskort" over det landskab man befinder sig i. Vi forener lyd og visuel æstetik og afspejler nuets kraft i forhold til tid. Vil lave et såkaldt - helt groft sagt - ur til blinde såvel som seende. Som på en poetisk måde beskriver tiden der går i både lyd, lys og bevægelse. Inputtet er både input fra et ur (så robotten reagerer til den faktiske tid) men også fysisk bevægelse. Så når et menneske er i nærheden reageres der på dette. Jeg håber at den også kommer til at reagere på lys og mørke, sådan at når der er mørkt (nat) lyser den op. Den fysiske udformning er ikke bestemt endnu, men måske bliver det et vægmosaik der spredes i lyd og figurer indtil eftermiddagstid hvor alt så samles igen, eller måske bliver det 4 fysiske dele som bevæger sig rundt i rummet. Nu er jeg snart færdig, bare rolig.. Robotterne skal vises på en samlet robotfestival i Odense om 4 uger. Så vi har travlt! Der arbejdes med alt lige fra balancespil til ældre, en grinerobot som skal f folk til at dø af grin, en gynækologisk robot til celleprøvning fra livmorhalsen, en krammerobot til børn i ambulancer osv osv. Så det er travlt og spændende. Jeg tror og håber i hvert fald at vores bidrag til festivalen vil være poetisk, anderledes, sanseligt og forhåbentligt en bare lille smule holdningsændrende. Jeg håber du havde en god tur til København. Det var hyggeligt og meget givtigt at besøge dig igen. Min mor har lagt et billede af os og Mali på facebook, er det okay? Vi sidder på bænken og Mali har det sejeste smørrede smil på læberne. Det var det for nu. Jeg håber du nyder det fantastiske vejr. Hilsen Ida

Helt kort..
Hvad med et "anker"; En ting man kan sætte når man skal være et nyt sted længere tid (fx til en fest eller et andet sted med meget larm) , som vibrerer når man kommer tæt på den. Så man hele tiden kan orientere sig i forhold til den.
Eller hvad med noget bluetooth telefonbogs udstyr så man når man fx sad i togkupé med en fra sin telefonbog indenfor rækkevidde vibrerede telefonen? Mr. Hawk (har forresten fået cd'en til os:-)) fortalte at han havde siddet overfor en god blind veninde hele vejen fra århus til roskilde før han opdagede at de kendte hinanden da hun hørte ham bestille noget i salgsvognen "´Gud hvad faen.. Er det ikke dig Søren?´og jeg havde også godt hørt at der var en anden hund - men nogle gange gider man jo ikke snakke med andre blinde... kun dem man kender"

Det vi laver må forresten ikke være synligt eller hænge på den blinde som endnu en "se mig jeg er blind" dims - Men det ved vi jo godt:-)
Ses på grillen dér.

Poul Richard Ruten

Mali finder en stok og vi snakker om rengøringsrobotter... Det' nice. Please abstraher fra mine idiotiske kommentarer om lego mindstorm

Om NINA i X FACTOR

RINGE PUBLIC SERVICE. X Factor er blevet hyldet for at vise et etnisk mangfoldigt Danmark på en ligefrem manér. Men når handicap skildres, skorter det ikke på klichér og melodramatiske virkemidler.

Jeg ville egentlig have skrevet om Ninas audition i X factor for længe siden, men kom af en eller anden grund fra det. En avisartikel forleden fik atter hendes audition til at træde klart frem i min erindring, og den fortjener fortsat en kommentar.

I artiklen Her kan de andre være sig selv (Information d. 23.01.09) kalder Johanne Mygind X Factor for et integrationsshow, hvor ’de andre’ kan være sig selv. ‘De andre’ her forstået som deltagere i programmet, der har en anden etnisk baggrund end dansk - de får nemlig lov til at slippe for at forholde sig til hudfarve og kan koncentrere sig om deres eventuelle talent.

Kroppe er aldrig neutrale
Det er fordi, man i X factor kan satse på ”kroppens kompetencer”, og de trumfer alle kulturelle koder, forklarer Mygind. Hun glemmer imidlertid, at kroppe i sig selv er kulturelt kodede, for eksempel hvis de er indrettet på en måde, der udløser stemplet ”handicappet”.

Det var Nina Schneidermanns audition i en tidligere X Factor-runde et præmieeksempel på.

På baggrund af solbriller og stok kunne selv særligt tungnemme seere slutte, at Nina var blind. Ikke desto fandt værten det nødvendigt at italesætte det først for publikum, siden for dommerne, som gjorde Ninas synshandicap hende ude af stand til at præsentere sig selv: “Dette er Nina, og Nina er blind, men hun vil gerne synge for jer.”

Og det gjorde hun så, og imens det stod på, zoomede kamerafolkene ind på hendes hånd, der knugede blindestokken, og der krydsklippedes til en grådkvalt Lina Rafn. ”En stor menneskelig oplevelse”, kaldte dommerne hende, og Blachman mente, at man som blind bare må elske musik.

Handicapstereotyper stjæler billedet
Handicapstereotyperne stod simpelthen i kø: Nina var på én gang staklen (”glasagtigt skrøbelig” og lige til at tude over), barnet (”Nina, der er noget med, at du ikke vil følges ind ad din mor?” siger værten lidt for sødt, inden Nina følges ind), den særlige (ikke talentfuld efter almindelig, flabet X Factor-målestok, men “en stor menneskelig målestok”). Hun fungerede både som følelsespornografisk indslag og en slags ugens glade krøbling (”Nåh, Nina? Hvordan var det? Var det vildt??” spørger værten eksalteret, som om en audition, der aldrig fører til mere, må være højdepunktet i en blind teenagers liv).

I Ninas tilfælde fik handicap med andre ord lov til at stjæle billedet på præcis samme måde, som etnicitet ofte gør det i andre programmer. Mygind har muligvis ret i, at hvad hudfarve angår, signalerer X Factor gryende mediemangfoldighed. Men den forbliver altså ’skin deep’, når DR fortsat fremstiller et handicap som det væsentligste træk ved den person, der har det.
På en public service-kanal, der skal sikre aldsidighed aka mangfoldighed i programfladen er det simpelthen for ringe.

http://handifikation.dk/2009/drs-x-factor/

Om NINA i X FACTOR

RINGE PUBLIC SERVICE. X Factor er blevet hyldet for at vise et etnisk mangfoldigt Danmark på en ligefrem manér. Men når handicap skildres, skorter det ikke på klichér og melodramatiske virkemidler.

Jeg ville egentlig have skrevet om Ninas audition i X factor for længe siden, men kom af en eller anden grund fra det. En avisartikel forleden fik atter hendes audition til at træde klart frem i min erindring, og den fortjener fortsat en kommentar.

I artiklen Her kan de andre være sig selv (Information d. 23.01.09) kalder Johanne Mygind X Factor for et integrationsshow, hvor ’de andre’ kan være sig selv. ‘De andre’ her forstået som deltagere i programmet, der har en anden etnisk baggrund end dansk - de får nemlig lov til at slippe for at forholde sig til hudfarve og kan koncentrere sig om deres eventuelle talent.

Kroppe er aldrig neutrale
Det er fordi, man i X factor kan satse på ”kroppens kompetencer”, og de trumfer alle kulturelle koder, forklarer Mygind. Hun glemmer imidlertid, at kroppe i sig selv er kulturelt kodede, for eksempel hvis de er indrettet på en måde, der udløser stemplet ”handicappet”.

Det var Nina Schneidermanns audition i en tidligere X Factor-runde et præmieeksempel på.

På baggrund af solbriller og stok kunne selv særligt tungnemme seere slutte, at Nina var blind. Ikke desto fandt værten det nødvendigt at italesætte det først for publikum, siden for dommerne, som gjorde Ninas synshandicap hende ude af stand til at præsentere sig selv: “Dette er Nina, og Nina er blind, men hun vil gerne synge for jer.”

Og det gjorde hun så, og imens det stod på, zoomede kamerafolkene ind på hendes hånd, der knugede blindestokken, og der krydsklippedes til en grådkvalt Lina Rafn. ”En stor menneskelig oplevelse”, kaldte dommerne hende, og Blachman mente, at man som blind bare må elske musik.

Handicapstereotyper stjæler billedet
Handicapstereotyperne stod simpelthen i kø: Nina var på én gang staklen (”glasagtigt skrøbelig” og lige til at tude over), barnet (”Nina, der er noget med, at du ikke vil følges ind ad din mor?” siger værten lidt for sødt, inden Nina følges ind), den særlige (ikke talentfuld efter almindelig, flabet X Factor-målestok, men “en stor menneskelig målestok”). Hun fungerede både som følelsespornografisk indslag og en slags ugens glade krøbling (”Nåh, Nina? Hvordan var det? Var det vildt??” spørger værten eksalteret, som om en audition, der aldrig fører til mere, må være højdepunktet i en blind teenagers liv).

I Ninas tilfælde fik handicap med andre ord lov til at stjæle billedet på præcis samme måde, som etnicitet ofte gør det i andre programmer. Mygind har muligvis ret i, at hvad hudfarve angår, signalerer X Factor gryende mediemangfoldighed. Men den forbliver altså ’skin deep’, når DR fortsat fremstiller et handicap som det væsentligste træk ved den person, der har det.
På en public service-kanal, der skal sikre aldsidighed aka mangfoldighed i programfladen er det simpelthen for ringe.

http://handifikation.dk/2009/drs-x-factor/

God påske-selvstudie!

Kære Eye C,

tak for disse 2 uger. Hårdt, men givdigt! Har lige været til ungdomsdisko, og er nu ca. det trætteste barn i Kolding, men glæder mig til at udforske lyde i NYC. Og til at høre om jeres oplevelser i Berlin, København, Kolding, Skanderborg og alle de andre fantastiske steder.

Husk at pas godt på jer selv, det er jo så mega vigtigt.

Kærlighed,

Sara

Byen og Blindheden af Gerhard

Blinde passer ikke ind i den moderne livsstil. Vi er tålte men uønskede pletter i den moderne trafik. Vi er nærmest til fare for en hvilken som helst trafikan. Der, hvor vi færdes bedst, er i naturens og det naturlige stilhedens rum. Stilheden er for længst jaget på flugt... Vi har brug for genklangen af vore fødders trin eller stokkens tap-tap-tap til at danne os et brugbart lydbillede... Og i den sammenhæng er de mange små lydfyr kun til ringe gavn. De er trafikkens små pacemakere, der for det meste blot stresser fordgængeren.

Kim respons

Hej Kim.

Det virkelig dejligt at du gider kigge det igennem for os, så vi kan få dit syn på det. Vi har taget i folk som er født med syn, men er blevet helt blinde. Selvom du ikke er blind er det alligevel spændende for os at høre hvad du siger til det.

Vi er stadig i idéfasen, så vi prøver at snævre os ind på vores koncept.

PROBLEMER VI VIL LØSE:

Blinde kan ikke orientere sig i byens skilte
Vi vil lave en robot som kan guide blinde rundt i byens visuelle informationer. Skilte, lyskryds, ruter og veje skal danne et abstrakt lydlandskab, som gør det muligt for blinde at navigere og finde informationer i byen.

Ideer:
Tampen brænder-GPS
En GPS som ikke fortæller en hvilken vej man skal, men gennem lyden, viser om man er på rette vej.

Lyd-tags
Gem lyde i byen, og del dem med andre.

Lyd-piktogrammer
Skilte giver en lyd, lyskryds en anden så det er muligt at høre hvor informationer kan findes i byen.

Lydlandskab
Et bybillede i lyd som udvikler sig som man bevæger sig gennem byen, og giver en fornemmelse af smalle gyder eller store travle lyskrys.

Høreapparat for blinde
Et høreapparat giver svagthørende en bedre hørelse, men kunne til blinde give dem muligheden for at opleve byensrum.

Vi glæder os til at høre fra dig og håber at du kan forstå vores ideer.

Tak for hjælpen. Michael

Hej Michael.

Nogle spænende ideer i har fundet på.

En tampen brænder GPS lyder god. Var også lidt hen af det samme jeg selv forstillet mig. Dog tror jeg at det ville være svært at lave sådan en nøjagtig fra matrikel til matrikel. men fra gadenavn til gadenavn ville også i visse tilfælde være fedt og her ville det være unikt at kunne bruge til at sige om man er på rette vej. Bare et lille problem ved veje som er flere km. lange.


Kan ikke helt se ideen i lydtags, men ved at gemme lyden på ens destinationsmål, ville det være nemmere for den blinde at navigere rundt.

et lyd-piktrogram der giver mulighed for informationer lyder som en god ide. Hvad med en lyd som giver information om det er grønt eller rødt i et lyskryds?
Dog tror jeg at man skal være varsom med alle de lyde til skilte osv. da det måske kan være for overvælende at høre f.eks i en storby hvor der nærmest konstant er lyskryds, busskilte mm.

hvordan specifikt havde i tænkt jer lydene skulle være i et lydlandskab? Typisk kan man jo mærke om man går på en meget befærdet vej med mange biler og lugten af benzin, hvorimod man sagtens kan fornemme at man går i en stille gade, da der færre biler, lugten af benzin er mindre og man tit og ofte kan høre fugle.
Omkring lydlanskabet tror jeg dog det ville være en god og spænende ide til høreapperatet.


Håber det er en okay feedback fra mig i første omgang og at jeg har forstået jeres ideer.
Skriv eller ring hvis i vil have uddybende svar eller forklarer jeres ideer nærmere.
Synes ihvertfald at det er nogle gode ideer, som sagtens kunne blandes sammen.

Hilsen
Kim.

Blind "see with sound"

(BBC News)

Blind 'see with sound'

By Lakshmi Sandhana

Michelle Thomas is learning to "see", not with her eyes but her ears.

A computer reconstruction of one second of sound as seen by the vOICe system

Now she can also use a mobile camera phone to do it.

Blind since birth, Ms Thomas is able to recognize the walls and doors of her house, discern whether the lights are on or off and even distinguish a CD from a floppy disk after only a week using a revolutionary new system.

She is "seeing with sound".

Developed by Dr Peter Meijer, a senior scientist at Philips Research Laboratories in the Netherlands, the system is called The vOICe (the three middle letters standing for "Oh I See").

It works by translating images from a camera on-the-fly into highly complex soundscapes, which are then transmitted to the user over headphones.

Watch the 'spikes'

A wearable setup consists of a head-mounted camera, stereo headphones and a notebook PC.

In total it costs about $2,500. The software is available as a free download.

A blind user wearing The vOICe goes in search of her lost rubbish bin

Meijer is bargaining on the brain's adaptive capacity.

He hopes that blind users will ultimately learn to mentally reconstruct the visual content of the live camera views, as carried by the soundscapes, so that they experience something akin to meaningful vision.

"Our assumption here is that the brain is ultimately not interested in the information 'carrier' (here sound) but only in the information 'content'," says Meijer.

"After all, the signals in the optic nerve of a normally sighted person are also 'just' neural spiking patterns. What you think you 'see' is what your brain makes of all those firing patterns."

Hypersonic Sound

Hypersonic Sound

The HyperSonic® Sound technology gives you the ability to direct sound where you want it and nowhere else. With the combination of an ultrasonic powered emitter and a proprietary signal processor/amplifier, HSS® can focus sound into a tight beam for optimal sound directionality and intelligibility. Similar to a beam of light, HSS uses ultrasonic energy to “shine” your sound on a very specific area. HSS converts music or voice into a complex ultrasonic signal prior to amplification. Once emitted, the converted sound forms a sound column in front of the emitter, which remains focused as it encounters a listener located in the narrow column of sound.

This effect is produced without the conventional speaker’s excess baggage – there are no voice coils, cones, crossover networks, or enclosures. Sound does not spread to the sides or rear of an HSS unit, eliminating the problem of uncomfortable and unwanted noise pollution produced by conventional speakers.

A traditional loudspeaker can be thought of as a bare light bulb, and HSS technology as a flashlight. As with the light bulb, a traditional loudspeaker radiates sound in all directions. A listener can stand anywhere in an acoustical environment and point to the speaker as the source of the sound. HSS, on the other hand, emits ultrasonic sound in a highly controlled, narrow beam, so that HSS can be heard only if you are “in the beam” or in a position to hear the reflected sound from a virtual source. For example, you can direct the ultrasonic emitter toward a hard surface such as a wall and the listener perceives the sound as coming from the spot on the wall.

The directional focus of the HSS technology can be used to:

Deliver sound to areas which are either physically impossible to access or too costly to install conventional loudspeakers
Isolate sound to a specific region or person
Communicate highly intelligible messages over long distances
Move sound around a room in real time

Søren mails

Hey Søren!
Vi glæder os rigtig meget til i morgen - Fedt at du vil have besøg!
Kolding Designskoles Robotprojekt er et 9 ugers forløb hvor vi studerende i
samarbejde med ingenører og roboteksperter skal udvikle en fungerende robot
til aflastning eller oplysning indenfor velfærdsområdet.
Vores indgangsvinkel til projektet er foreløbig (med forbehold for
ændringer:-)) at vi IKKE vil lave endnu en GPS styret førerhund.

Vi vil ÆNDRE menneskers BEVIDSTHED.
Arbejde med at synshandicappede får RETTIGHEDER fremfor ALMISSER
Betragte blinde som en RESSOURCE
Udforske fælles værdier mellem blind og seende
Udforske budhistiske indsigtsmetoder. En afstresningsrobot, eller et
udtryksredskab. Indre ro. Fokus. Indsigt...
Måske noget med synæstesi, altså samtidig aktivering af flere sanser.
Hvordan lugter rød? Hvad er lyden af en smuk kvinde? Osv..

Mathilde fra gruppen sagde lige i en samtale: "Hvad er det så de gør med al
den hjerne de ikke bruger til at se med..? Hvad er det de har derinde..?
Altså det ville jeg fanme gerne vide".
Vi regner med at blive 2 eller 3. Skal vi tage kage med?
Kærlig hilsen Ida Burchardi. =


Jeres udgangspunkt er lige op af, hvad jeg på mit feldt går og lusker med,
på mange fronter.
Det lyder som om i har fat i noget jeg har længtes efter at høre fra
mennesker med synet i behold. tak for det.
Jeg tror vi får en spændende snak i morgen, og glæder mig ovså til at møde
jer.

kage... hmm mmh... det kan i gøre som i lyster, men selv spiser jeg kun
hjemmebag, "smiler" Men jeg har nok lige fået min morgenmad når i anduver.

Bare for sjov:

tror at ida er rødhåret med frejner og føldige læber.
sphie, eller hvad navnet nu var ; )Er ikke så god til at huske navne)
er mørkåret lille spis næse og gennerelt køn.
Har ikke rigtigt noget billed af emil, men et blødt og mildt ansigts udtryk,
måske fordi du ikke sagde så meget.
"eller fordi mænd tager lidt længere tid for mig at få indtryk af.
smiler fra s høg

www.coolfortheblind.dk

her er et par unge gutter, der har lavet hjemmeside for b og s.

og bl.a. en guide til gode og mindre gode spil.

kik nærmere på

tank komandor

og lone woolf

jeg staver som en klvn, men du hiter nok ud af det.

Som sagt, er jeg meget varm på at høre udviklingen i jeres projekt, hvis det
er ok med jer----????
swing høg

Kære Søren!
Nå. Projektet har jo taget en lille drejning i det vi har erkendt at vi SKAL
lave en robot. Altså fint sagt: Et system med sensorer til bearbejdning af
input og motion control systemer til fysiske output. Vi tænker på det du
sagde med lykken ved at gå Poul Richard ruten. Hvordan summen af dine sanser
gav dig (undskyld mig udtrykket) et smukt billede af omgivelserne omkring
dig. Denne rute er dig jo velkendt. Hvordan forholder det sig når du går i
byen eller mere "hektiske" steder? Vi legede med den allerede eksisterende
teknik hvor man har et webkamera på hovedet som altså omdanner visuelle
indtryk til et poetisk, men stadigvæk praktisk, lydlandskab. Så man f.eks.
kan høre hvor vejen, kirsebærtræet, en bestemt tøjbutik osv. befinder sig.
Endvidere snakkede vi om at lave et system hvor man kan lave en slags
lydgrafitti - Altså tagge sit navn på forskellige genstande. Eller skrive på
et træ at "Her friede Klaus til mig" eller hvad det nu kan være. Præcis som
seende mennesker skriver, tagger og ridser navne og hjerter i træbark.

Vi har forresten lavet en blog så vi alle 5 har en virtuel tænketank vi kan
følge med i hinandens processer på når vi nu rejser til Berlin og New York i
næste uge. Den bliver muligvis også set af vores lærere og vejledere. Jeg
ville høre om jeg må poste den mail hvor du gætter hvordan Emil, Mathilde og
jeg ser ud? Og måske også en 30 sekunders video af dig og din hund hvor i
leger og interagerer ret relevant i forhold til hele den her
interaktionsdesign problematik som vi tager udgangspunkt i. Håber du har det
godt og at musikken swinger!
Hilsen Ida

tilladelse her med givet.

til jeres andre ideer:
for at være ærlig, så skal i nok regne med at mange synshandis, føler at vi
slæber rigeligt rundt på apparater, stokke hunde briller, som alt inklusiv,
får det til at blive svært at smælte i med andre.
hvis man så også skulle have et kamera eller en robot med på hoved, så tror
jeg at mand ville være fuldstendig idiotisk at se på.
hmm hmm hmmm

god rejse til jer alle.
swingeling fra høg!

Koncept Idéer formuleret af Mathilde

Problemer vi vil løse:

Blinde kan ikke orientere sig i byens skilte

Vi vil laven en robot som kan guide blinde rundt i byens visuelle informationer. Skilte, lyskryds, ruter og veje skal danne et abstrakt lydlandskab, som gør det muligt for blinde at navigere og finde informationer i byen.

Ideer:
Tampen brænder-GPS
En GPS som ikke fortæller en hvilken vej man skal, men gennem lyden viser om man er på rette vej.

Lyd-tags
Gem lyde i byen, og del dem med andre.

Lyd-piktogrammer
Skilte giver en lyd, lyskryds en anden så det er muligt at høre hvor informationer kan findes i byen.

Lydlandskab
Et bybillede i lyd som udvikler sig som man bevæger sig gennem byen, og giver en fornemmelse af smalle gyder eller store travle lyskrys.

Høreapparat for blinde
Et høreapparat giver svagthørende en bedre hørelse, men kunne til blinde give dem muligheden for at opleve byensrum.

Soul Hawk og sin hund

Visuelt Input - Auditivt Output

Webkamera koblet til høretelefoner omdanner visuelt indtryk til lydlandskab. Praktisk funktion, giver informationer om butikker, vej skilte, orientering osv. Prototype fundet på nettet! Man skal kunne lave lydpiktogrammer, lydtags, lydgrafitti...

Post it!!

"Vi vil ikke være afhængige!"

"Lav en robothund og få den til at se lidt lækker ud" - Jens Bromann

"At være blind er at leve i en poetisk verden - Hvis man kan se poesien i det" - Gerhard Kaimer

"Jeg kan høre at i kigger på mig når vi snakker, jeg kan mærke energien" - Søren Høg

"85% af sanseindtryk kommer gennem synet" - Dansk Blindesamfund

"8 ud af 10 blinde er arbejdsløse" - Dansk Blindesamfund

"I den buddhistiske verden er den blinde en ressource" - Søren Høg

"Unge bruger wayfinder til mobilen som GPS" - Jens Bromann

"Der er ikke noget man ikke kan som blind, det tager bare længere tid" - Rune T. Kidde

"Summen af mine sanser er vigtigst for mig" - Søren Høg

"Nuets kraft, bare tanken om, at jeg har mit sengetøj ude til luftning på havebordet og så min sædvanlige Poul Richard rute på 5 kilometer... Så går jeg der med min hund og snakker lidt med Gud" - Søren Høg om lykken.

"Hvis man er meget stor, så er det jo nok fordi man har et skrøbeligt indre at beskytte" - Jens Bromann om at skue hunden på hårene

"At lave en opfattelsesændring eller selvværdsøgning hos handicappede, så vi kommer ud - Vi vil give noget" - Søren Høg